Hilsen fra Roskilde Politi

Hilsen fra Roskilde Politi
1. marts 2020 anneholmskov
I Sager

Roskilde Politi har i forbindelse med julen udsendt nedenstående, som også med fordel kan bruges nytårsaften og generelt:

Juletiden er desværre en af højsæsonerne for indbrudstyvene og vi håber, at nogle gode råd måske kan minimere antallet og gøre det sværere for tyvene:

  • · Husk at låse og lukke dine vinduer og døre.
  • · Orienter naboerne om, at du ikke er hjemme, så de kan holde øje med dit hjem. www.nabohjælp.dk
  • · Aftal med naboerne, at deres gæster kan benytte jeres indkørsel/carport.
  • · Lad julemusikken klinge fra en radio eller lad fjernsynet være tændt på

varierende tidspunkter (evt. monter et ”tænd og sluk” ur).

  • · Lav aftaler om, at sneen bliver ryddet ved dit hus (bliver vist ikke aktuelt i denne jul)
  • · Sørg for at postkassen bliver tømt.

Gode råd om indbrudssikring på din bolig kan findes på hjemmesiden:  www.stopindbrud.dk

Ser I mistænkelige personer eller biler i Jeres område, ring til politiet på 114

Ser I mistænkelige personer luske rundt om naboens hus ring 112

Og så ønskes I i øvrigt en GLÆDELIG JUL !

Med venlig hilsen

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

___________________________

Per Kragh

Leder af Lokal Forebyggelse